Råd & Vejledning

Nedenstående vejledninger og informationer er gældende for polstermøbler generelt, uanset producent og salgssted.

 
TEKSTILER
 
 
 
Ikke to familier bruger polstermøbler ens, og det er vigtigt at være opmærksom på hvordan møblerne anvendes. Er det et hjem med stor trafik af gæster, børn, hunde og katte osv vil både skumpolstring og betræk slides hurtigere end i hjem med en enlig, der har et anderledes brug af polstermøblerne.
 
Når vi sidder eller ligger i møblerne, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket. Sved kan påvirke læder og stof og visse mediciner kan give øget svedafsondring samt ændre svedens kemi. Mange familier bruger opholdsstuen til måltider, der indtages i sofaen – undgå da at spilde på betrækket, da selv små mængder med fedtstof kan starte en nedbrydningsproces. Vi anbefaler derfor møbeltekstiler med høj slidstyrke, lysægthed og pilling. Alle møbler påvirkes af dagslys og selv det mest farveægte kan falme. Derfor bør alle møbler beskyttes mod direkte sollys.
 
Det er derfor vigtigt at gøre op med sig selv, hvilke egenskaber stoffet på ens nye møbler skal have. De fleste møbeltekstiler er lavet af naturfibre eller syntetiske fibre (eller en blanding af disse). Der anvendes desuden flere forskellige vævningsmetoder og der findes derfor store variationer i slidstyrke (Martindale), farveægthed, smudsafvisende egenskaber, brændbarhed osv.
 
Har møblet vendbare sæde- og rygpuder, vend da disse jævnligt ikke blot for et ensartet slid, men også af hensyn til ensartet falmning af tekstilet. Derved fremstår dit møbel flot og nyt betydeligt længere.
 
 
LECTUM.DKs møbeltekstiler har som minimum følgende værdier :
 

•     Slidpåvirkning (Martindale) på min. 25.000 og op til 100.000
•     Lysægthed, afhængig af dessin fra 4 - >6
•     Pilling, afhængig af dessin fra 3-6

 

MARTINDALE :

Martindale er den måleenhed, hvormed slidstyrken på møbelstof beskrives. Til sofaen i private hjem anbefales et minimum af mellem 15.000 - 25.000 Martindale for at kunne modstå normalt slid. Stoffet testes maskinelt, og belastes på samme måde, som når man sidder i sofaen. Vi anbefaler, som minimum, 25000 martindale.

 
PILLING :

Det er velkendt, at tekstiler kan blive lodne og nulrede i overfladen. Fænomenet kaldes pilling, og det opstår ved, at fibre ved slid og gnidning i brug trækkes lidt ud af stofoverfladen og danner små fiberkugler. Pilling kan i sig selv give møbelstoffet et nusset udseende, ligesom fremmede fibre i andre farver fra tøj, plaider og støv kan blive viklet ind i stoffets egne fibre og yderligere fremhæve det nulrede udseende. Skalaen går fra 1-5, hvor 5 er bedst. Vi anbefaler et niveau på 4.
                                                                                       

LYSÆGTHED :

Lysægthed omhandler et tekstils evne til at bevare farven ved lyspåvirkning. Når man tester for lysægthed belyses prøverne af kunstig dagslys i en given periode. Sammen med prøverne belyses en såkaldt blåskala. Blåskalaen består af 8 standardtekstiler med en kendt lysægthed. Ved bedømmelsen sammenlignes falmningen på prøverne med falmningen på blåskalaen. Bedømmelsesskalen går fra 1 til 8 med 8 som bedste værdi. Et trin opad svarer til en fordobling af lysægtheden. Det vil i prakses sige at den samme falmning tager dobbelt så lang tid. Lysægtheden varierer meget afhængigt af det enkelte dessin og dets komposition. Jo højere tal des bedre lysægthed. Vi anbefaler en lysægthed på 5 og derover.
På basis af erfaringer fra praktisk brug i Danmark har det vist sig, at møbelstoffer med en lysægthed på mindre end 5 falmer hurtigere end brugerne normalt vil forvente!  Mørke farver falmer oftest hurtigere end lyse farver. Endvidere anbefaler vi, at alle møbler beskyttes mod direkte sollys.
 
 
SMUDS :

Møbelstoffets farve og fibermaterialer spiller en rolle for, hvor tilbøjeligt betrækket er til at blive snavset at se på, når støv og hudfedt afsættes på stofoverfladen. Nogle stoffer er imprægnerede, så de har en vis pletafvisende evne overfor både vandige og fedtede, olieagtige substanser.  
 
ULD er på grund af sin elasticitet, slidstyrke og smudsafvisning et af de allerbedst egnede materialer til fremstilling af møbeltekstiler. Vær opmærksom på, at uld afgiver overskudsfibre og vil dermed pille (nulre).
.
BOMULD har stor slidstyrke, men er ikke så elastisk som uld. Det er ret modtageligt for smuds, og det vil være fordelagtigt at få behandlet med noget pletbeskyttende (smudsafvisende).
 
HØR har på hårde polstringer en høj slidstyrke, men på bløde sædepolstringer kan der opstå folder, som kan medføre at betrækket revner. Hør tager let imod smuds og bliver let skjoldet.
 
SYNTETISKE FIBRE som fx polyamid og polyester er generelt slidstærke og lette at rengøre. Dog kan visse kompositioner af syntetiske fibre medføre en udtalt pilling.
 
 
 
VEDLIGEHOLDELSE AF MØBELTEKSTILER:

Vi anbefaler at du anvender vores tekstilplejeserie.

 
ALMINDELIG RENGØRING:
 
Støvsug møblet på lav sugestyrke, helst hver uge. Pletter, som ikke er fedtholdige, fjernes ved skånsom gnidning med en ren fnugfri klud opvredet i sæbevand eller vand tilsat flydende opvaskemiddel. Overfladen gnides efter med en ren, blød klud, hårdt opvredet i lunkent vand.
 
PLETRENSNING:

Pletrensemidler bør kun anvendes efter, at der på et mindre synligt sted er afprøvet, hvorvidt det påvirker betrækket. Skjolder undgås ved skånsom cirkulær gnidning indad mod pletten. Brug aldrig pletrensemidler, hvis der er latex-skum (skumgummi) direkte under betrækket. Skumrensemidler kan anvendes i henhold til brugsanvisningen. Aftagelige betræk kan ofte kemisk renses, men er du i tvivl, så kontakt os.  
 
 
 
 
PUDER/INDLÆG :
 
Generelt arter store sædepuder sig anderledes end små sædepuder. Der kommer hurtigere aftryk/”sætning” i store puder. Jo større flader des hurtigere ses aftryk. Der sker ofte en sætning i skummet indenfor de første ugers brug, og herefter vil det være det fiberlag der er svøbt om skumkernen, som ændrer karakter. Det udvikler sig ikke proportionalt.
Stof og læder kan give sig (udvider sig afhængig af stofkomposition og lædertype), og samtidig med pudens sætning som afhænger af den belastede vægt, brug og anvendelse, kan syningerne skubbes/vrides ud af form. Det kan bevirke, at puden ikke altid er stram, pæn og i facon. Du skal være opmærksom på, at rette puderne jævnligt afhængig af brug/anvendelse. Har møblet vendbare sæde- og rygpuder, vend da disse jævnligt for et ensartet slid. På denne måde forlænges pudernes levetid væsentligt.
 
  
Sæde- og rygpuder kan sædvanligvis fås i flere forskellige skumkvaliteter. Hos LECTUM.dk arbejder vi med følgende kvaliteter alt afhængig af model :
 
 
SÆDEPUDER :
 
KOLDSKUM med svøb af fibervat (32 kg hårdhed 110 N eller 135 N). Hårdheden kan føles forskellig afhængig af pudens størrelse.
 
KOLDSKUM MED DUNTOP ( 40 kg. hårdhed 100 N eller 53 kg. hårdhed 120 N, duntop bestående af 70% søfuglefjer og 30% silikonefibre. Sædepuder med duntop bør bankes op ugentligt ellers knækker stænglen. Bankes de regelmæssigt bøjer stænglen kun, og fyldet kan således altid bankes op.
 
 
RYGPUDER :
 
POLYETHERSKUM supersoft med svøb af fibervat (22 kg. hårdhed 150 N)
 
DUN består af fjer/dun/silikonefibre af 70% søfuglefjer og 30% silikonefibre. Dunrygpuder skal bankes ca. 1 gang ugentligt og gerne dagligt, alt afhængigt af benyttelsesgraden.